![]() |
Kabelsystem og netværk |
Kabelsystem og netværk er egentlig to ting. Men først lidt grundliggende teori, der kan hjælpe Dem med at vurdere Deres behov for kabelsystem og netværk ...
Kabelsystemet er de fysiske transportveje rundt i bygningen, som muliggør at de forskellige enheder, der skal spille sammen, kan nå hinanden. Disse enheder er typisk: AS/400 serveren, PC'erne, net-printerne og andet udstyr som "routere", "dial-in-bokse" og lignende. Den fysiske "traffikregulering" sker typisk ved at kabler fra alle enheder føres frem til en HUB eller en SWITCH, hvis der er tale om et Ethernet.
Kabelsystemer er ofte etableret i hele bygningen på forhånd med relevante udtag ("drops") de steder, hvor man kan forudse behovet for tilkobling af en enhed. Alle kablerne samles i et "krydsfelt", hvor også HUB eller SWITCH er placeret. Sådanne kabelsystemer kaldes ofte for "strukturerede kabelsystemer".
Selve kablerne er ofte PDS kategori 5, der er godkendt til såvel 10 MB/sek. som 100 MB/sek. traffik.
Hvis man har flere servere, eller af andre årsager ønsker at dele sin interne netværkstraffik op ("segmentere"), så anvendes ofte en SWITCH. Har man blot behov for èt segment, hvor alle enheder er tilsluttet, kan man klare sig med en HUB.
Hvis man har flere fysisk adskilte lokationer (fx. afdelinger) laves oftest et netværk hvert sted efter ovenstående model. Man kan så efterfølgende binde disse sammen ved hjælp af "Routere" (kommunikationsbokse) og forskellige former for datakommunikation (fx. ISDN, fast linie, Frame Relay), som vi i givet fald leverer via vort partnerskab med Tele Danmark. Når flere sådanne net er bundet sammen, taler man ofte om et "Intranet".
Netværket opstår egentlig først, når de forskellige enheder på kabelsystemet gives et fælles "sprog" - kaldet en protokol - som enhederne bruger, når de "taler" med hinanden. Denne protokol er i dag overvejende TCP/IP-protokollen, som også anvendes ude på Internettet.
Andre kabelsystemer og netværk.
Ovenstående beskrivelse har primært taget udgangspunkt i, at der er tale om et Ethernet, som er det mest almindelige i dag. For god ordens skyld skal det nævnes, at GP-DATA A/S også gerne leverer Token Ring installationer, ligesom vi behersker det veltjente Twinax-system. Sidstnævnte nu også med mulighed for anvendelse af TCP/IP-protokollen.
Eksempel på en kabel- og netværksinstallation fra GP-DATA A/S
I en løsning fra GP-DATA A/S kan vi tage hånd om det hele, hvis De ønsker det. Ofte kan et eksisterende kabelsystem dog genanvendes. Ellers bør et sådant etableres af en data-autoriseret installatør. I den forbindelse arbejder GP-DATA A/S sammen med flere sådanne installatører, herunder Tele Danmark Erhverv, der som bekendt er landsdækkende.
Kabel- og netværkssiden af en løsning fra GP-DATA A/S vil fx. kunne indeholde følgende elementer:
Et struktureret kabelsystem med kabelkanaler, drops o.s.v. lagt ud i bygningen.
Et krydsfelt, hvor kablerne samles.
En HUB eller SWITCH som binder kablerne sammen i et 100 MB Ethernet
Kontakt os for en nærmere gennemgang af Deres situation.