AS400 Serverfamilien

 IBM AS/400e servere


PS!    De aktuelle AS/400-modeller er beskrevet nederst på denne side. 

IBM AS/400e er betegnelsen på en af de mest succesfulde computer-serier, der nogensinde er designet til administrativ databehandling. Der er i dag solgt over 700.000 eksemplarer på verdensplan siden annonceringen af den første generation af IBM AS/400 i 1988.

Siden da har IBM AS/400 gennemgået en kolossal udvikling, hvor alt inde bag skjoldene har været udskiftet til allernyeste teknologi adskillige gange. Så den AS/400, der sælges i dag, har ikke meget til fælles den oprindelige maskine, selv om den selvfølgelig stadig kan køre programmer af ældre dato - i øvrigt et udtryk for, at en investering i en AS/400 er ensbetydende med en beskyttelse af sin investering i programmer, data, uddannelse m.v. hen over tid. Et faktum som mange glemmer betydningen af.

IBM AS/400 har i dag ægte 64-bit RISC-processorteknologi - i modsætning til fx. rene PC-servere, der kun har 16- eller 32-bit processorteknologi - ligesom der anvendes den ypperste disk-teknologi med RAID-5 beskyttelse af de nyeste diske med den uforlignelige rotationshastighed på hele 10.000 omdrejninger i minuttet! Power, power, power!

Dèt, som især har gjort IBM AS/400 populær, er dens utrolige driftssikkerhed og brugervenlighed. Mange AS/400-kunder har vænnet sig til, at deres server ikke er noget, man tænker på i dagligdagen. Den står bare lige så stille i et baglokale og "trækker læsset" - dag ud og dag ind i årevis - samtidig med at den passer godt på Deres programmer og data med sit indbyggede sikkerhedssystem og medfødte robuste relationsdatabase.

Alle disse ting betyder stabilitet i dagligdagen, hvilket igen er ensbetydende med meget lave driftsomkostninger. Den eneste betjeningsopgave, der typisk er ved en AS/400, er når der skal skiftes bånd til nattens backup, der i øvrigt også kører uovervåget. Systemet tænder og slukker automatisk efter Deres ønsker, så det altid er til rådighed, når De har brug for det.

At placere sin AS/400 i et baglokale er faktisk en skam, da den er designet til at kunne placeres hvor som helst i et kontorlandskab, og da den har et smartere og frækkere udseende end de fleste andre servere.

OperativSystem/400 (OS/400):

Et meget vigtigt element i forbindelse med AS/400 er dens funktionsrige og robuste operativsystem - kaldet OperativSystem/400, eller slet og ret OS/400. Det er OS/400, som giver maskinen "liv", og som får det hele til at "spille".

Eksempler på ting, der findes som standard i OS/400 er:

Hvor man med andre servere oftest selv har den tvivlsomme fornøjelse af at skulle finde og installere de forskellige software-mæssige komponenter, der skal til, for at få sin server til at køre, så er det hele udviklet, integreret og aftestet i form af OS/400 på IBM's AS/400 fabrik. Det betyder, at når der kommer nye versioner af OS/400 hen over serverens levetid, så er det ikke Deres problem at få det hele til at virke med den nye version. Med AS/400 virker det bare!

OperativSystem/400 frigives fra IBM i en ny version ca. èn gang om året, hvor nye muligheder og markedskrav løbende integreres. Man kan tegne abonnement på at få ret til disse nye versioner. Abonnementet, der kaldes "IBM Software Subscription", tegnes af de fleste AS/400-kunder, og er med til at give en AS/400 en væsentligt længere levetid end de fleste andre servere.

De kan tegne "Software Subscription" til Deres nuværende eller nye AS/400 gennem GP-DATA A/S, ligesom vi kan installere de nye versioner for Dem. Vi gør dette til en fordelagtig pris og sørger for, at bestille de nye versioner hjem til Dem, når de frigives fra IBM. De har sågar mulighed for at tegne et abonnement hos os, som dækker installationsarbejdet - herunder arbejdet med installation af evt. nødvendige "PTF'er" (rettelser til OS/400 siden frigivelsen af en nye version). Vi kalder dette abonnement for OS/400 OpdateringsService. Kontakt os og hør nærmere.

IBM AS/400 Teknisk Service:

Til trods for AS/400'ens fantastiske driftssikkerhed, der er i en klasse for sig selv, så kan den selvfølgelig gå i stykker. Til imødegåelse af sådanne situationer - og ikke mindst fordi man i dag ofte er ret afhængig af sin server - kan vi tilbyde Dem et abonnement på IBM AS/400 hardwareservice, der indbefatter alt - materialer, arbejdsløn kørsel. Det er IBM's AS/400 teknikere, som kommer og udfører arbejdet.

De har også mulighed for at tegne IBM softwareservice - kaldet "SupportLine" gennem GP-DATA A/S. Dette giver Dem direkte adgang til IBM's AS/400 software-teknikere. Normalt vil De være dækket et stykke af vejen med svar på software-relaterede spørgsmål, hvis De har tegnet et hotline-abonnement hos os, men lidt større installationer kan med fordel også tegne et SupportLine-abonnement.

De aktuelle IBM AS/400 modeller:

IBM AS/400 er delt op i 3 serier - 150-serien, 170-serien og 7XX-serien (720, 730 og 740) - som retter sig mod forskellige størrelser af virksomheder.

Tidligere var det sådan, at AS/400 primært henvendte sig til mellemstore og større virksomheder. Men de tider er heldigvis ovre! Så hvis De troede, at De kun havde råd til en "motorcykel med sidevogn", så har De nu mulighed for at få en "kvalitetsbil" til en konkurrencedygtig pris!

150-serien er netop serien, der har åbnet døren til mindre virksomheder, idet den er relevant for virksomheder med behov for 2 - 6 tilsluttede arbejdspladser. Serie 150 findes i 4 modeller (2 Ethernet-modeller og 2 Twinax-modeller). Man kan opgradere fra den mindste til den største model, hvis der bliver behov for flere resurser. Model 150 adskiller sig fra de andre AS/400-serier ved, at der ikke kan tegnes "Software Subscription", men at en ny version af OperativSystem/400 skal købes. En ny version er dog prissat meget attraktivt.

Model 150 i hovedtræk:

  • 64 bit RISC-processor i følgende modeller/styrker:
150-modeller #0591 & #0593 #0592 & #0594
CPW ialt  *) 20.2 20.2
CPW interaktivt  *) 13.8 20.2
  • 64 - 192 MB Main Storage (RAM)
  • 4.19 GB - 29.9 GB Disklager
  • CD-ROM drev
  • 4 GB tapestation
  • Ethernet eller Twinax-net (evt. begge samtidig)
  • 1 kommunikationsudgang (primært til modtagelse af service)
  • OperativSystem/400 + anden IBM software

170-serien sælges i 7 modeller og spænder således meget bredt. Hermed dækker serien rigtig mange mindre og mellemstore virksomheder. Den mindste model lapper ind over 150-serien og den største model, der faktisk kan trække langt over 100 brugere, lapper et stykke ind over 7XX-serien. 170-serien har flere udbygningsmuligheder end 150-serien, og man kan opgradere fra den ene 170-model til den næste, hvis ens virksomhed vokser. 170-serien giver bl.a. mulighed for spejling og RAID-5 beskyttelse af maskinens diske.

Model 170 i hovedtræk:

  • 64 bit RISC-processor i følgende modeller/styrker:
170-modeller #2289 #2290 #2291 #2292 #2385 #2386 #2388
CPW ialt *) 50 73 115 220 460 460 1090
CPW interaktivt *) 15 20 25 30 50 70 70
RAM (MB) 64
-832
64
-832
64
-832
256
-1024
256
-3584
256
-3584
256
-3584
  • Disklager:  4.19 GB -   70.16 GB uden ekspansionsenhed
                     4.19 GB - 175.40 GB  med ekspansionsenhed
                                                     (maskinen er da dobbelt så bred) 
  • CD-ROM drev
  • Tapestationer (indbygget):  4 GB, 16 GB eller 25 GB backupkapacitet (med "compression" - ca. dobbelt backupkapacitet).
  • Ethernet 10/100 MB og  Twinax-adgang (28 - 228 adresser)
  • 1- 30 kommunikationslinier (èn standard)
  • OperativSystem/400 (se beskrivelse tidligere)

PS! Ikke alle udbygningsmuligheder er til rådighed på mindste model #2289.

Klik model 720

Klik model 730/740

7XX-serien består af model 720, 730 og 740, som hver især består af et antal undermodeller. Disse modeller kræver en indgående rådgivning fra vor side, hvorfor det ikke giver mening, at give andet end et overblik over modellerne her. De kan dog springe til IBM's mere udførlige beskrivelse ved at klikke på linkene under billedet af 720'eren til venstre.

Model 720 retter sig mod større virksomheder med 75 - 250 brugere.

720-modeller #2061 #2062 #2063 #2064
CPW ialt *) 240 420 810 1600
CPW interaktivt *) 35
-120
35
-240
35
-560
35
-1050
Antal processorer 1 1 2 4

Model 730/740 retter sig mod - efter danske forhold - meget store virksomheder med fra nogle hundrede og op til flere tusinde brugere. Dette viser AS/400's utrolige spændvidde - fra den lille model 150 med blot nogle få brugere til disse Enterprise Servere, som model 730/740 er.

730-modeller #2065 #2066 #2067 #2068
CPW ialt *) 560 1050 2000 2890
CPW interaktivt *) 70
-560
70
-1050
70
-2000
70
-2000
Antal processorer 1 2 4 8

 

740-modeller #2069 #2070
CPW ialt *) 3660 4550
CPW interaktivt *) 120
-3660
120
-4550
Antal processorer 8 12

Vær venlig at kontakte os, hvis De ønsker rådgivning omkring 7XX-serien.

Noter:

*)  CPW står for "Commercial Processing Workload" og kan bruges til en grov styrke-sammenligning af de forskellige modeller i deres maksimumskonfiguration. Tallet foran skråstregen repræsenterer processorens maksimale ydelse. Tallet efter skråstregen repræsenterer den "interaktive" ydelse - d.v.s. den type arbejde, hvor der tastes bogføring og lignende ind i konstant dialog med serveren. Processorens maksimale ydelse fratrukket den til enhver til anvendte "interaktive" ydelse giver den ydelse, der er til rådighed for baggrundsjobs (kaldet "batch") og til "Client Server" arbejde (arbejde hvor AS/400'en servicerer de tilkoblede PC'ers netværksdrev, netværksprintere, e-mail og lignende).

Vejledning:
Hvis De klikker på et af AS/400-billederne ovenfor, så springer De direkte til en beskrivelse af den pågældende AS/400-serie på IBM's hjemmeside i Rochester, Minnesota, USA hvor AS/400 udvikles. Her har De mulighed for at studere de tekniske specifikationer for de enkelte modeller nærmere. Desværre kun på engelsk.

PS!  Der tages forbehold for trykfejl og for at specifikationerne kan ændres fra IBM's side uden varsel.